Sådan undgår du at masken dugger

Selv det flotteste dyk kan blive en trist oplevelse hvis man ikke kan se ud af masken. Der findes mange bud på hvordan man undgår masken dugger til, jeg har hørt alt fra ild, opvaskemiddel, maskinrens eller bare en god spytklat. Her er mit bud, som virker for mig hver gang.


Hvad skal du bruge?

  • Dykkermaske med tempereret glas
  • Lighter eller tandpasta
  • Antifog spray


Fjern fabrikationsrester af silikone

De fleste fabriksnye masker kommer med et tyndt og usynligt lag silikone over glasset. Dette kan give anledning til at dugge mere end normalt, derfor skal vi have det væk.

Der findes umiddelbart to metoder til at fjerne det, tandpasta eller ild. Personligt hælder jeg mest til den sidste da jeg synes den er mest effektiv.


Antifog spray

Nogen vil mene at masken nu ikke kan dugge, da jeg forsøgte selv med denne metode duggede masken stadig. Duggen kommer tit af varmeforskelle fra dit ansigt og vandet udenfor masken, derfor kan det være ekstra kritisk i de kolde danske farvande.

De bedste erfaringer har jeg haft med Cressi Antifog spray (i skrivende stunt til 30.95kr hos scubastore)

Dyp masken i vandet, hæld vandet ud og spray et par gange på indersiden af hvert glas. Dyp derefter masken en hurtig omgang i vandet igen og tag den på.

Nu skulle du være klar til 1-2 timer med helt klart udsyn. Undgå at tage masken af eller få vand i den, så holder antidug sprayen virkningen længst.

God fornøjelse 🙂