Undervandsjagt spot i København

Knud Rasmussens monumentet

På kystvejen i Klampenborg nord for København står statuen af polarforskeren Knud Rasmussen tæt på Bellevue strand. Lige ud for monumentet og på forholdsvis lavt vand, findes forskellige bundtyper og muligheder for en del forskellige fiskearter.

Der kan parkeres gratis på strandvejen bag ved hvor der er en lille passage ned til kystvejen. Bag statuen findes der en trappe som fører ned til en stensætning med direkte adgang til vandet. Der er gode omklædningsforhold og mulighed for at stå lidt i læ.

Området er populært, både for lystfiskere, kajak og robåde. Enkelte gange er jeg også stødt på mindre lystbåde. Det er derfor (som altid) ekstremt vigtigt at du har en dykkerbøje med. Ellers risikerer du at blive sejlet ned.

Se min bøje og andet udstyr på min udstyrsliste

Fordele

  • Gode parkeringsmuligheder
  • Direkte adgang til vandet
  • Flotte bundforhold og omgivelser
  • Varierende bundtyper

Ulemper

  • En del kajak og robådstrafik
  • Til tider mange store brandmænd

Overblik

Vandet starter på ca 20cm med stenbund og planter, og bliver langsomt dybere. Et godt stykke direkte ud fra statuen på ca 2,5-3 meter vand, kommer der felter med grovere grusbund. Her er rig mulighed for at finde pighvar. Enkelte steder i nærheden af grusfelterne på 3-4m vand, findes mindre lerhuler hvor der kan gemme sig blandt andet Torsk.

Svømmer du til højre når du kommer i vandet, finder du sandbund og en varierende dybde på ca. 1-2,5m. Her har jeg tit fundet fladfisk som blandt andet skrubbe og rødspætte.

Venstre for statuen er der varieret bund med mange planter og strengetang. Der kan være ret lavvandet, men det er et flot sted at snorkle.